Har du investeret i et teaktræsmøbel som har skjolder, pletter fra maling eller mistet glansen? Så har vi her en guide til vedligeholdelse og restaurering af teak. Det er nemlig relativt nemt og hurtigt, at få sit slidte teaktræsmøbel til at fremstå pænt igen.
Det skal du bruge:
- Sæbevand
- Vaskeklud
- Grydesvamp
- Teaktræsolie, bivoks eller en blanding af 1/3 eddike og 2/3 olivenolie
- Evt. engangshandsker
- Fnugfri klude fx en gammel T-shirt
Sådan gør du trin for trin:
- Vask møblet med en klud og sæbevand
- Vask nu møblet med den grove side af svampen, særligt de steder, hvor der er skjolder eller maling. Husk at vaske med årerne.
- Tør af med klud og fortsæt ind til møblet er rent
- Tør nu over med en tør klud
- Lad møblet blive helt tørt
- Påfør olie, bivoks eller blandingen af olivenolie og eddike
- Lad det tørre ind i ca. 30 minutter og påfør endnu et lag olie, såfremt træet trænger
- Fjern overskydende olie: Dette gøres med en fnugfri klud, som du kører grundigt rundt på hele møblet.
Vupti, du er færdig.
Teaktræ er en populær træsort og ofte anvendt til møbler fra 50’erne og 60’erne.
Hos Real Retro har vi et bredt udvalg af netop teaktræsmøbler, så hvis du foretrækker at købe noget, der allerede har fået den rigtige behandling og fremstår som nyt, så tag endelig et kig på vores udvalg.
Vi sender gerne møblerne hjem til dig, såfremt du bor i det brofaste Danmark.