Smart rullebord i fineret egetræ med 8 ens skuffer i brun plast.
Her et lidt anderledes rullebord – opbevaringsmøbel i egetræ. Vi har en forestilling om at dette møbel i sin tid har været anvendt som et smart supplement til en funktionel kontor indretning.
Bakkerne passer nemlig rigtig fint til et stykke A4 papir, bakkerne kan naturligvis rumme meget mere end skrivepapir. Det er kun fantasien der sætter grænser for brugen af dette fine mindre møbel.
Møblet kommer med 4 velkørende hjul i metal og plast, underhylde i egetræ med tykke kantlister i massiv egetræ, stel og skuffer i samme mørke brune nuance, alle 8 skuffer er lige store og er skabt i hård plast.
Standen på møblet kan siges at være i den gode ende, diverse mindre brugsspor i form af mindre patina på stel, træ, og plast. et meget unikt møbel i flot brugt vintage stand.