Sjældent set sæt sideborde med stel i massiv palisander!
Her et par sideborde, vi for at være helt ærlige, har lidt svært ved ‘bare’ at sælge, vi tror næppe, at vi får hænderne på sådan et smukt sæt igen.
Bordene er designet af Henning Nørgaard for Komfort Møbler og der har fået nye gladplader fra J.N. Bech. De står nu knivskarpe og kvaliteten er slående flot!
De har en rigtig god størrelse og kan derfor anvendes flere steder, fx som sideborde, små sofaborde eller sengeborde.
Bordene kommer med stel i massiv forarbejdet palisander, bordpladen som ligger løst på selve stellet er udarbejdet i kvadratisk glas i præcis samme størrelse som stellet, og går derfor ikke ud over stellet.
Standen på bordet kan beskrives som værende rigtig flot, selve træet fremstår med tæt på ingen brugsspor og glasbordpladerne er helt nye.